Tjenesteydelser i forbindelse med byggeri – Udbud af kontrakt om teknisk bygherrerådgivning i forbindelse med opførelsen af Enghave Brygge
- Status
- Tildelt
- Kategori
- Arkitekt og rådgivning
- Bygherre
- fsb, afdeling under stiftelse
- Anslået værdi
- 3.200.000 kr.
- Tilbudsfrist
- Ikke oplyst
- Offentliggjort
- 9. juni 2026
- Sted
- 2450 København
- Region
- Region Hovedstaden
Beskrivelse
Ordregiver udbød med udbudsbekendtgørelsen med nr. 583558-2025 og det øvrige udbudsmateriale en opgave som bygherrerådgiver i forbindelse med realiseringen af almene boliger på Enghave Brygge Syd (”Projektet”), herunder bistand til bedømmelsen af udbud og deltagelse i Projektets gennemførelse i totalentreprise. Ordregiver søgte en bygherrerådgiver, der har stærk teknisk og tværfaglig forståelse samt erfaring med koordinering og rådgivning i komplekse og større byggeprojekter omfattende mange forskellige boligtyper. Bygherrerådgiverens opgaver spænder over alle Projektets faser og omfatter blandt andet understøttelse af udbud, projektering og udførelse, samt sikring af fremdrift, kvalitet og et effektivt samarbejde i tæt dialog med Ordregiver. Det er herunder bygherrerådgiverens opgave at sikre effektiv tværgående dialog, klar ansvarsfordeling og håndtering af tekniske grænseflader for at minimere risici og sikre en smidig projektgennemførelse. Bygherrerådgiveren skal understøtte Projektets tekniske og kvalitetsmæssige målsætninger ved at sikre overholdelse af fsb’s fokusområder, gældende lovgivning, miljøkrav og specifikationerne i byggeprogrammet. Bygherrerådgiveren skal desuden bidrage til at sikre, at byggeriet gennemføres inden for de aftalte tids- og økonomiske rammer. Opgaven omfatter følgende prioriterede – men ikke udtømmende – faglige områder: 1. Alment boligbyggeri, herunder de almene bygge- og tilsagnsprocesser. 2. Træbyggeri og hybridkonstruktioner, herunder kendskab til statik, præfabrikation og montage. Fokus på lang levetid og teknisk robusthed. 3. Fugtstrategi, herunder udarbejdelse af fugtstrategi for træbyggeri og kontrol heraf, samt bistand med løbende kontrol af totalentreprenørens projektering og kvalitetssikring under udførelse. 4. Brandtekniske løsninger i lette konstruktioner, herunder brandstrategier i byggeri med træ og lette materialer bl.a. vedrørende gældende lovgivning. 5. Komplekse tekniske installationer, bl.a. vedrørende kvalitetssikring indenfor ventilation, varme, brugsvand og el, herunder teknisk infrastruktur og integration af sikkerhedssystemer, samt håndtering og evt. udnyttelse af regnvand. 6. Bæredygtighed med afsæt i DGNB og LCA, herunder DGNB-certificering og dokumentation af bæredygtighed og CO2-aftryk. 7. Ibrugtagning og teknisk commissioning, bl.a. vedrørende sikring af struktureret og grundig ibrugtagning, ved både del-aflevering og AB-aflevering, herunder funktionstest, drifts-instruktion, indregulering og digital aflevering. 8. Driftsvenlige og holdbare løsninger, herunder granskninger og generel kvalitetssikring med fokus på lang levetid og robusthed i de valgte løsninger, samt tilgængelighed til installationer. 9. Tid- og økonomistyring, herunder rådgivning i forbindelse med tids- og økonomistyring. 10. Byggeplads og udførelse, herunder organisering af byggeplads og bygbarhed i udførslen, med fokus på logistik, sikkerhed og tidskoordinering ved delaflevering og indflytning. Området Enghave Brygge Syd blev efter et konkurrenceforløb vundet af AP Ejendomme i foråret 2024. AP Ejendomme købte herefter området af By og Havn. Enghave Brygge Syd består af byggefelterne J, K, L, M, N1, N2 og N3, hvor Cobe er masterarkitekt i forhold til at planlægge det samlede projekt. For at sikre en varieret, skarp og kvalitativ arkitektur blev flere tegnestuer inviteret med på teamet. Cobe står således, udover at være masterplanlæggere, som rådgivere, for byggefelt L, Dorte Mandrup for byggefelt K, JAJA for byggefelt J og Vandkunsten for N2+N3. Hvor J, K, L, M og N1 kører videre med AP Ejendomme som bygherre, skal N2 og N3 udelukkende bestå af almene boliger og de to byggefelter bliver udviklet ved en delegeret bygherremodel mellem AP Ejendomme og fsb. Som en del af AP Ejendommes udbud er det sikret, at Vandkunsten fastholdes som rådgiver. Det samlede projekts vision for Enghave Brygge Syd er, at det nye boligkvarter skal bidrage til udviklingen af Københavns havneløb som et rekreativt, grønt ånde
CPV-koder: 71500000, 71520000, 71530000
Kilde: TED (EU's udbudsdatabase). Data gengives uændret fra offentliggørelsen.