Bygge- og anlægsarbejder – Skanderborg FV - 6MW Varmepumpe
- Status
- Åbent udbud
- Kategori
- Arkitekt og rådgivning
- Bygherre
- Skanderborg-Hørning Fjernvarme
- Anslået værdi
- Ikke oplyst
- Tilbudsfrist
- 30. juni 2026
- Offentliggjort
- 1. juni 2026
- Sted
- 8362 Hørning
- Region
- Region Midtjylland
Beskrivelse
Ved nærværende udbud ønsker Ordregiver at indhente tilbud på at etablere et komplet luft/vand-varmepumpeanlæg, fuldt færdig til drift – med en varmeydelse på 6 MW ved -1 °C i udeluft-temperatur – som benytter enten et hydrocarbon-kølemiddel eller CO2 som kølemiddel. Anlægget skal etableres på Hvidkildevej 3, 8362 Hørning (ved Inge Lehmanns Vej). Udover varmepumpeanlæg og energioptagere med maskin- og styretavler, som tilsluttes hhv. Ordregivers hovedforsyningstavle og SRO-tavle, består leverancen blandt andet af 10/0,4 kV-transformere, normal- og nødventilationsanlæg til maskinrummet, ladepumper og komplet internt røranlæg til varmepumpeanlægget med pumper, ventiler og instrumentering. Teknikbygningen, hvori varmepumpeanlægget skal installeres samt koblingsanlæg og bygningsel er bygherreleverancer. Arbejdet omfatter alle ydelser og relaterede arbejder i forbindelse med de angivne arbejder, herunder inkluderet, men ikke begrænset til, detailprojektering af det komplette maskinanlæg, byggestyring, kvalitetsstyring og koordinering med Skanderborg-Hørning Fjernvarmes SRO-leverandør.
CPV-koder: 45000000, 71500000
Kilde: TED (EU's udbudsdatabase). Data gengives uændret fra offentliggørelsen.